FRAGTFRI levering til pakkeshop ved køb over kr. 500,- |Nemt og hurtigt |Altid GRATIS returfragt

Når man finder ud af at ens job ikke giver mening mere...

oprettet d. under ..om andre. Gæsteblogger på Sille & Silas

Når man finder ud af at ens job ikke giver mening mere...

Har du noget på hjertet og har du lyst til at dele dine tanker med mine læsere og webshopgæster? Så er der også plads til dig..

 

Emner her på bloggen er familieliv og børn. Men det er emner, som spænder vidt. bla.a har jeg selv skrevet om det at være cancerramt. Læs det her.

NY gæsteblogger på Sille & Silas!

Velkommen til Janne. 

 

Du kan følge Janne på Instagram Janne Steenhof

og på hendes Side 

Janne Steenhof - Mumpreneur


 

Når man finder ud af at ens job ikke giver mening mere...

Hejsa.

Lad mig præsentere mig selv. Jeg hedder Janne, er 34 år og bor sammen med Christian, som jeg har to piger sammen med. Freja på 4 og Nora på 3.
Jeg er uddannet pædagog i 2009 og har i alle år brændt for at arbejde med vuggestuebørn. Den læring og udvikling der sker i barnets tidlige leveår, har været en af mine allerstørste interesser og passioner, og at kunne være medvirkende til at guide og hjælpe børn til en sund og hensigtsmæssig udvikling har stået øverst på min to-do-liste i mange år, selv inden jeg tog min uddannelse.

I 2014 blev jeg mor for første gang. Der gik ikke mange måneder før jeg blev gravid igen og jeg fik æren af at forlænge min barsel yderligere.
Da min barsel sluttede, gik jeg i gang med at søge jobs, som pædagog i vuggestue naturligvis, det var jo min passion… eller var det?

Pædagogfaget og -titlen har været en stor del af min identitet i en lang periode af mit liv, og pludselig gav den del af mig ingen mening mere.
Jeg skulle stå tidligt op om morgenen, vække mine børn og gøre dem klar til dagpleje for efterfølgende at køre ud i en institution hvor jeg brugte mange timer med andre menneskers børn.
Når jeg så havde fri, ilede jeg hjem, hentede børnene, lavede mad og puttede dem. Hvor blev tiden lige af?
Hvorfor brugte jeg al min pædagogiske viden og kunnen på andres børn når jeg selv havde to små tøser jeg kunne investere min tid med?

Jeg brugte efterhånden mere tid på at ærgre mig, og stille spørgsmålstegn ved situationen end jeg gjorde på at gide mit job, så vi tog en hurtig beslutning i hjemmet og jeg stoppede som pædagog til fordel for vores egne børn fra den ene dag til den anden.


Var det let? Absolut ikke!
Var det økonomisk ansvarligt? Absolut ikke!
Var det på bekostning af andre ting? Helt sikkert!
Fik vi det til at fungere? Ja – uden tvivl! For det havde vi besluttet os for.
Vil jeg nogensinde fortryde det? Aldrig i livet!

På nær den lille periode hvor jeg fandt ud af, at mit job ikke gav mening mere, så har jeg formået at være hjemme, stort set siden Freja blev født.
Jeg har ikke været 100% hjemmepasser hele tiden, det var jeg kun i 8 måneder, men selvom mine børn har haft pladser i dagpleje og børnehave, har de haft langsomme morgener, tidlige dage, fridage, sygedage med ro til omsorg og uden pres fra en arbejdsplads om at vende tilbage efter 1. og 2. barns sygedag. Vi har kunnet tage dagene som de kom, slappe af ved behov og holde ferie når vi havde lyst.
Det vigtigste for mig var ikke længere teori, viden og udførelse af pædagogiske metoder samt implementering af ny viden. Det vigtigste var mine børn, deres trivsel, muligheden for at give dem den tryghed og omsorg, som jeg mener kun en forælder kan give.
 

Alt handler om balance!

Jeg har valgt, ikke at 100% hjemmepasse af flere årsager.
1) mine børn har selv ytret ønske om at komme i legestue og børnehave, så det har de fået lov til.
2) jeg har selv haft behov for at udvikle mig, uddanne mig og udfordre mig selv. Med og uden børn på armen.

Der skal også være balance i økonomien.
De færreste familier kan bære at en forælder pludselig ikke bidrager til budgettet mere, så der skulle også skabes en indkomst, som kunne løfte økonomien – i hvert fald til et minimum.
Der kan være mange løsninger på denne udfordring, og vi har i vores familie været omkring et par stykker, eller en håndfuld. Uanset måneden og udgifterne, har vi altid fundet en løsning som har fungeret for os.
 

En drøm bliver til en plan.

Jeg har brugt de sidste par år til at lære, udvikle mig, uddanne mig selv, hjælpe og inspirere andre til at finde deres drømme, passioner og visioner og planlægge deres vej til målet – hvad end det måtte være.
Jeg selv stod ved en skillevej, min passion for mit fag var forsvundet og mit hjerte skreg til himlen, at mine børn skulle komme først, men jeg havde ikke økonomien eller rammerne til at bære det.

Min egen rejse er blevet til en rygsæk fyldt med viden og inspiration til andre, som jeg elsker at dele ud af.
Mine børn går som nævnt begge i børnehave og de elsker det.
Jeg har fået et job, som jeg glæder mig til at komme i gang med. Ved siden af har jeg min egen virksomhed hvor jeg hjælper og coacher andre, min mand drømmer om, og er gået i gang med, at starte op som selvstændig tømrer.
Vi er gået fra at være en helt almindelig familie til at være en familie som tør, vover og gør noget ud af sine drømme.

Det er jo egentlig helt utroligt hvad der kan komme ud af at turde sige ja og følge sit hjerte.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar